Gertrud Jensen

Elena Dorey Gjertrud Jensen, solodanserinde, kom ind ved den kongelige ballet som 9-årig og debuterede 12 år gammel i "Konservatoriet" som den lille pige, der vil til balletten. Trods et smigrende tilbud om engagement i Sommerrevyen fra direktør Frede Skaarup valgte den billedskønne balletdanserinde i april 1926 at søge orlov og efter råd fra den berømte Fokin rejste hun til Paris for at studere på en russisk balletskole. Samme Fokin kaldte hende iøvrigt “den lille Cléo” og karakteriserede hende som den mest talentfulde af de unge solodanserinder. I Paris studerede hun hos Gadesco og senere hos Nicolas Legat og Madame Egorova. Hos Legat traf hun en polsk danser fra Diaghileff-Balletten og de besluttede sig til at indstudere nogle dansenumre, hvorefter de sammen turnerede i hele Europa og på Balkan. Efter tre år i udlandet med gode engagementer vendte hun i 1929 tilbage til Det Kongelige Teater. Hun havde fået tilbud om at blive solodanserinde, men den officielle udnævnelse udeblev. Hun dansede i begyndelsen af 1930erne bl.a. hovedpartiet som Birthe i “Et Folkesagn” og var den ene af de tre muser i balletten “Apollon Musagtes” af George Balanchine. I utilfredshed med de opgaver der blev hende tildelt tog hun i oktober måned 1932 sin afsked fra Det Kongelige Teater. Kort efter startede hun sammen med balletdanserne Kaj Smith og Sven Aage Larsen ballettruppen “De tre fra Det Kongelige – og Ole Willumsen” - et ensemble der fik stor succes både i provinsen og i København – og også på operaen i Stockholm og Svenska Teatern i Helsingfors. Hun afsluttede sin karriere i Stockholm med tre store kombinerede koloratur og dansenumre. Senere havde hun hovedrollen i “Katten i sækken” på Odense Teater og havde også et engagement ved Århus Teater. Desuden blev hun af Ludvig Brandstrup engageret til hans nytårsrevy “Cabaret med varmt” på Riddersalen i 1935, hvor hun optrådte sammen med Ludvig Brandstrup, Liva Weel og Lulu Ziegler. I den danske film “Barken Margrethe af Danmark” danser Gertrud Jensen en fejende spansk dans i et interiør, der skal forestille em havneknejpe langt fra den hjemlige kyst. Gertrud Jensen blev først gift med tandlæge Ejnar Kristiansen (f. 14-12-1892) og blev siden den 21. juli 1948 viet til civilingeniør, direktør for A/S Rustfri Stålmontage Carl Gustav Thorborg (15-06-1899 - 25-09-1971). Efter to mislykkede ægteskaber blev hun i 1954 gift i London med den 16 år yngre sagfører og forretningsmand Rajindar Singh, der var indisk sikh. Hun var fra 1953 til 1966 bosat i New Delhi i Indien, hvor hun sammen med sin mand sideløbende drev et firma for indendørs arkitektur "Scandia-East" med design og produktion af møbler og en forretning med aircondition anlæg. Da parret vendte tilbage til Danmark boede de først i Helsingør og senere i København, hvor hun i mange år drev en indisk butik i Bredgade 8. Senere flyttede de til Lidemark og derfra til Lille Skensved. I de senere år malede Gertrud Jensen akvareller og udstillede så sent som op til 90-års alderen. Desuden skrev hun en bog om sikhhistorie "Gift med en sikh" og oversatte en samling vietnamesiske eventyr.