Lilian Ellis

Lilian Stampe Ellis var datter af stadsingeniør Olaf Forchhammer (27-01-1881 - 10-07-1964) og forfatterinden Karen Stampe Bendix (08-02-1881 - 17-12-1963). Hun begyndte som barn at gå til danseundervisning hos Asta Mollerup (22-05-1881 - 25-09-1945) og Jenny Møller og uddannede sig som balletdanserinde bl.a. hos Fokin i Paris. 16 år gammel medlem af Ellen Tels ensemblet og lærerinde ved Tels Skolen i Wien og debuterede herhjemme med en egen danseaften. Derefter fik hun engagementer i udlandet, hvor hun bl.a. optrådte som danserinde og revyskuespillerinde hos Max Reinhardt på Deutsche Teater i Berlin. Fra 1933 optrådte hun endvidere i Wien og hun var på turnéer til Paris og Warszawa. I 1934 underskrev hun en meget omtalt Hollywood-kontrakt, der gav en stor gage, men de brugte hende imidlertid ikke. Kun ganske få gange optrådte hun herhjemme bl.a. på Det Ny Teater og i 1935 på National Scala. De følgende år optrådte hun i London og i parisiske revyer og hun var i midten og i slutningen af trediverne blandt de første i fransk fjernsyn. Hun medvirkede i revyen "Tomands-fronten" på Apolloteatret (premiere 31. december 1941) sammen med Hans W. Petersen. Hun debuterede i en fransk film "Casanova" i 1927 i en lille rolle som russisk bondepige, men får i 1928 en stor rolle i Conrad Wienes "Heut' spielt der Strauss". I årene 1928-1931 spillede hun større roller i en række tyske og østrigske stumfilm. Hun medvirkede bl.a. i "Hendes Majestæts løjtnant" 1929, "Donauvalsen" 1929 og "Liebeskleeblatt" 1930 Lilian Ellis talte hovedsprogene flydende og havde ikke problemer med overgangen til lydfilm. Hun medvirkede i Fyrtårnet og Bivognens første talefilm, Georg Jacobys tyske "Tausend Worte Deutsch" i 1930. Efter krigens udbrud fik hun i Danmark stor succes i operette-showfilmen "Alle går rundt og forelsker sig", hvor hun sammen med andre medvirkende dansede og sang en række iørefaldende melodier. I 1943 fik hun en etårig kontrakt i Sverige, da filmen "Alle går rundt og forelsker sig" også blev en succes i Sverige og samme år fik hun sin sidste hovedrolle i Weyler Hildebrandts svenske kærlighedskomedie "En melodi om våren" ("Hjertets Refrain"), hvor hun spiller en natklubsangerinde. Lilian Ellis blev gift med redaktør Mogens Lind (1898-1967) den 3. april 1943 i Seglora Kirke ved Stockholm. Senere blev det kun til enkelte filmroller og en enkelt teateroptræden. I stedet brugte fremmede radiostationer i Sverige , Norge og British Forces Network hendes stemme, gode sprogkundskaber og foredragsevne. Senere også de danske kortbølgeudsendelser. I 1948 havde hun radio- og fjernsynsoptræden i New York og Washington. Sammen med Mogens Lind oversatte hun en række engelsk-amerikanske teaterstykker, bl.a. "Faldne engle" og operetten "Annie". De medvirkede også sammen i den populære radioudsendelse "Han, Hun og Musikken". Lilian Ellis var indlagt på Bispebjerg Hospital og opereredes for en alvorlig nyrelidelse. Trods hun var i bedring døde hun af en pludselig blodprop. Mogens Lind udgav i 1952 bogen "Til Elise".