visninger

Pelle Hvenegaard

Født: 29-8-1975 Pelle Hvenegaard, skuespiller, høstede stor international anerkendelse, da han som 12-årig spillede titelrollen som Pelle i den Oscar-belønnede film "Pelle Erobreren". Han vandt både European Film Award og Youth in Films Award for rollen. Han fik tilbud fra filmselskabet Columbia, men hans forældre satte sig imod at han blev barnestjerne i Hollywood. Som teenager tog han til Californien som udvekslingsstudent og senere igen som 24-årig i håb om at opnå en karriere i Hollywood. Siden blev han uddannet som journalist fra Syddansk Universitet. Som skuespiller fik han i 2000 en hovedrolle i "På fremmed mark" og Pelle Hvenegaard medvirker fra 2007 på TV-3 i "2900 Happiness" i rollen som Jens Erik von Bech. Han har deltaget i TV-konkurrencen "Varm på is" og har bl.a. været vært på TV 2 Zulus Comedy Fight Club, tilrettelægger på "Syv Sure Mænd" på TV2 Charlie og er vært på underholdningsprogrammet "Dagens mand". Pelle Hvenegaard blev den 19. august 2000 gift i Hjortdal Kirke ved Fjerritslev med filminstruktøren Lotte Svendsen (01-09-1968), men de blev skilt et år efter. Pelle Hvenegaard blev den 1. september 2012 gift med Caroline Gullacksen

Kendt for: Acting

Fødselsdag: 1975-08-29

Fødested: København, Danmark

Også kendt som:

Pelle Hvenegaard